Skip til hoved indholdet

Opstart og forældresamarbejde

Opstart og samtaler 

Forældre får en rundvisning i børnehaven sammen med jeres barn. Vi inviterer desuden til et overgangsmøde. Her videndeles vigtige informationer om barnet af dagpleje/vuggestuepædagog og Jer forældre med modtagerpædagog fra børnehaven.

Efter ca. 3 måneder, holder vi en opstarts samtale. Her er det vigtigt at I fortæller, hvordan I synes det går og I kan forvente det samme af børnehaven. 

Når barnet kommer i mellemgruppen, holdes en 4 -års trivsels samtale.

Det sidste år (inden jul), holdes en forældresamtale, hvor det aftales hvad vi sætter fokus på for at understøtte barnets udvikling bedst muligt frem mod skolestart, hhv. i børnehaven og hjemme.

Herudover kan I altid ønske at få en snak med pædagoger fra barnets gruppe.

Samarbejde

Ved Dagtilbuddene i Aarup bygger det gode forældresamarbejde på åbenhed og tillid.
Åbenhed handler om, at forældrene kender deres barns hverdag i dagtilbuddet.
Hvis der opstår problemer, i dagtilbuddet eller i hjemmet, vil vi samarbejde om at finde de gode løsninger. Institutionen repræsenterer den faglige vinkel i forhold til udviklingsstøttende aktiviteter og forældrene er barnets familie og følelsesmæssige fundament.
Det er vigtigt, at forældre oplever, de har tillid til det pædagogiske personale. At forældre kan komme med forundringen, frustrationen, bekymringen, utilfredsheden eller ønsker. Der kan være forskellige perspektiver i forhold til barnet, men det pædagogiske personale vil bestræbe sig på, at formidle sig klart og tydeligt, samt spørge ind til, hvis de oplever uenigheder.

Gensidige forventninger

  • Dialogen skal være i en god tone. De voksne taler ikke om problemer, når børnene er tilstede.
  • Det er vigtigt, det er en dialog, hvor forældrene fortæller, hvordan de synes deres barn har det, og hvad de har oplevet. Vi opfordrer forældrene til at komme med ris som ros.
  • Hvis der er bekymringer eller generel utilfredshed, som ikke er møntet på medarbejderen, skal al henvendelse ske til daglig leder/områdelederen.
  • Det er forældrenes ansvar at sørge for skiftetøj og en sund madpakke, samt holde sig orienteret på tavler og BørneIntra.
  • Forældrene deltager aktivt i møder, arrangementer og aktiviteter, som tilbydes i løbet af barnets institutionsliv.  

Fri for Mobberi

Fri for Mobberi' handler om, at være gode kammerater. Der er både idéer til rytmik, sanglege, massage. Sidste nævnte ud fra mottoet: 'Den man rører mobber man ikke'.

Dagtilbuddene i Aarup-området
Indre Ringvej 2
Aarup 5560

Telefon: 24 61 78 76
sytra@assens.dk

Nyttige links