Vuggestuen

Hverdagen

Dagligdagen i Solstrålen har værdifulde rutiner, da forudsigeligheden skaber tryghed for det lille barn.

Børnene er inddelt i tre basisgrupper: "Ællingerne", "Bamse" og "Kylling". Ved leg og aktiviteter opdeler  vi os yderligere, så voksne sammen med en lille gruppe børn, kan etablere fokuserede læringsmiljøer. Nye børn starter deres vuggestueliv i Ællingerne og sluses stille ind i en af de andre basisgrupper, når de viser tegn på modenhed. De ældste Børn i vuggestuen forbereder sig to gange om ugen på snart at skulle i børnehave, når de sammen med kendte voksne besøger vores to børnehaver.

 Morgen

  • 06.30 Solstrålen åbner.
  • 06.30-07.15 Børnene tilbydes morgenmad.
  • 7.30 Ællingerne trækker for sig selv
  • 07.45-08.30 Leg og småaktiviteter.
  • 08.30-09.00 Vi deler os op i mindre grupper, hvor vi synger sange, snakker om dagen og spiser frugt og brød.

Formiddag

  • 09.00-09.15 Bleerne bliver skiftet og vi gør klar til formiddagens aktiviteter.
  • 09.15-10.30 Aktiviteter med afsæt i børnenes behov og interesser.
  • 10.30-10.35 Vi vasker hænder og sætter os til bordet.
  • 10.35-11.30 Vi spiser dejlig varieret middagsmad.
  • 11.30-12.00 Alle kommer forbi toilettet og bliver puttet til eftermiddagsluren.

Eftermiddag

  • 14.00-15.00 Efterhånden som børnene vågner, får de eftermiddagsmad og leger.
  • 15.00-17.00 Aktivitet og leg ude og inde. (15.00-16.00 om fredagen)