Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Vores pædagogiske tanker

Det lille barn har hele livet foran sig. Vi ser det som vores fornemmeste opgave, hver dag, at give børnene mulighed for at udfolde alle deres kompetencer og tilegne sig nye. Vi er anerkendende i vores tilgang - barnet skal opleve at blive set, hørt og forstået på alle sine følelser og behov.

Pædagogiske læreplaner

Vi arbejder målrettet med pædagogiske læreplaner. En pædagogisk læreplan beskriver, hvordan vi giver børnene rum til leg, læring og udvikling, trivsel og dannelse.

Læreplanen er inddelt i temaer, som vi hen over året planlægger vores pædagogiske fokus ud fra, herunder rammer og indhold i barnets hverdag. Her tager vi udgangspunkt i børnenes behov og interesser.

Det kan eks. være et særligt fokus på at alle børn føler sig som en del af et legefællesskab, eller at de bliver inddraget i processen omkring at modtage nye børn i gruppen. Det kan være fokus på at børn (uden sprog) får øget mulighed for at give udtryk for, hvad de gerne vil lege eller hvem de gerne vil være sammen med. Det kan også være et fokus på natur og science eller krop og bevægelse, hvor børnene motiveres til at være nysgerrige og eksperimenterende i naturen og med kroppen. Og meget meget andet.

GROW

Alle børn der starter i dagtilbud kommer med deres egen have fuld af kompetencer og muligheder, men også frø der ligger under overfladen, som vi skal hjælpe med at spire og gro. Det pædagogiske personale vander og gøder barnets have, så barnet får de bedste betingelser for at kunne trives og udvikle sig.

Ved dagtilbuddene i Aarup tager vores pædagogiske tilgang udgangspunkt i teori fra neuropsykologien (NPU). Alle pædagoger i vuggestuen er uddannet som "legekaptajn" og i neuropsykologisk udviklingsleg. Det betyder at vi har viden om og er meget opmærksomme på at:

  • Alle børn (og forældre) skal opleve tryghed i dagtilbuddet.
  • Se bagom børns adfærd.
  • Skabe mødeøjeblikke.
  • Have ro i egne nervesystemer.
  • Være tydelige karavaneførere.
  • Genafstemme med børnene.
  • Skabe rammer for at børn kan lære at være i gode samspil og relationer.
  • Give børnene mulighed for at lære at lege både alene og sammen med børn og voksne.

Dagtilbuddene i Aarup-området
Indre Ringvej 2
Aarup 5560

Telefon: 24 61 78 76
sytra@assens.dk

Nyttige links