Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

En tryg overgang fra Børnehave til Skole

Det er en stor forandring, når ens barn skal i skole.

Nye voksne, ny hverdag og spørgsmålet: Hvad er den bedste skole for mit barn?

Når dit barn er en del af Solsikkens §83 tilbud er arbejdsgangen anderledes end fra almen børnehave til skole, da jeres barn har et behov for specialpædagogisk støtte i forskelligt omfang. Barnet indstilles til et skoletilbud med start i august det år, hvor barnet fylder 6 år.

I Specialbørnehaven Solsikken er vi opmærksomme på, at vi i fællesskab beskriver jeres barn, så visiteringsudvalget i Assens kommune har det bedst mulige grundlag for at indstille jeres barn til det rette skoletilbud.

Solsikkens specialbørnehave har sit eget PPR-team: bestående af talepædagog, psykolog og specialpædagogisk vejleder. Teamet observerer og tester børnene i efteråret inden skolestart.

Der afholdes 2 møder fra sep. til maj omkring kommende skolestart for at sikre jeres barn og jer en tryg overgang fra børnehave til skole.

  • Vi udfylder sammen med jer en Psykologisk pædagogisk vurdering (PPV) og indstillingsskemaet til skole. Begge dele indsendes til visiteringsudvalget sammen med den nyeste status. Formålet er at beskrive barnets støttebehov, så visiteringsudvalget er klædt på til at vælge den bedst mulige skole.
  • Skolevisiteringsmødet afholdes i starten af året, hvor det vurderes, hvilket skoletilbud der skal tilbydes til barnet. Det er kun visiteringsudvalget, der deltager til mødet.
  • forsommeren holder vi et overleveringsmøde, hvor I og personalet på den nye skole deltager. Her fortæller vi sammen skolen om barnets behov, tips og tricks.

En specialpædagogisk skolegang er anderledes end den de fleste af os kender fra egen skolegang. I stedet for at barnet skal være skoleparat, er vægten lagt på, at det er skolen, der skal klædes på til at sørge for barnets særlige støtte behov og skabe det bedst mulige læringsmiljø og børnefællesskab.

Dagtilbuddene i Aarup-området
Indre Ringvej 2
Aarup 5560

Telefon: 24 61 78 76
sytra@assens.dk

Nyttige links