Helle Frost
Hej og velkommen til min side
Mit navn er Helle Frost, og jeg er født i 1978. Jeg er gift med Rune, og sammen har vi tre børn, som I indimellem vil møde, når I afleverer eller henter jeres barn.
Jeg har arbejdet som dagplejer siden 2008.
Vi bor i en villa med lukket have på en rolig vej. Jeres barnevogne vil stå under halvtag. I forhaven har jeg har skabt et hyggeligt legemiljø med sandkasse, legehus og motoriklegetøj.
Som dagplejer lægger jeg vægt på
I hverdagen lægger jeg stor vægt på at skabe en tryg, stabil og udviklende hverdag for børnene.
Børnene får lov til at udfordre sig selv på en alderssvarende måde, og når børnene er klar, øver vi selvhjulpenhed. Det kan fx være selv at tage jakken af og på. Det styrker både børnenes motorik og deres selvværd, når de får følelsen af at lykkedes.
Vi elsker at synge og danse hver dag. Vi er meget ude, også gerne en tur i skoven eller på legepladsen, hvor vi kan udforske naturen både motorisk og sanseligt.
Jeg bruger mindfulness sammen med børnene, hvor de elsker at ligge på madrasser og høre rolig musik, imens de får blid massage efter en formiddag med mange indtryk og fart på.
Til de mindste bruger jeg babytegn, så de fx kan fortælle, at de er tørstige. Det giver tryghed og forståelse.
En typisk dag hos mig
Jeg lægger vægt på en stabil hverdag med genkendelige rutiner.
Vi leger rigtig meget udenfor, og jeg har en ladcykel, hvor vi elsker at køre ture i og omkring Aarup.
Vi spiser på nogenlunde faste tidspunkter hver dag, men det kan variere i perioder afhængig af børnenes behov.
- Jeg tilbyder morgenmad indtil kl. 7.15
- Kl. ca. 8.45 spiser vi formiddagsmad
- Kl. ca. 11.00 spiser vi frokost.
- Eftermiddagsmaden tilbydes, når børnene står op fra middagslur.
Sådan modtager jeg børnene
Jeg vægter at mor eller far er med de første dage.
Når barnet føler sig tryg, er det lidt længere tid alene hos mig, og så bygger vi relationen op derfra.
Jeg ser altid på barnet og sammen med forældrene finder vi den bedste løsning for jer og jeres barn.
Højtider
Vi fejre højtider med alt det der hører sig til af pynt, hygge og traditioner.
Uddannelse/kurser
- Grundkursus som dagplejer
- 3 kløver kursus
- Førstehjælp, som opdateres hvert 2. år
- Ud med sutten ind med sproget
- Faglige fyrtårn som omhandler de nye styrket læreplaner
- Pædagogisk assistentuddannelsen, 2021
- Uddannelse for erfarne dagplejere
- GROW, 3 dages kompetenceudvikling i ’neuropsykologisk udviklingsleg og tilknytning' i 2023-24
- Indre ro og nervesystemet 2025
- Kompetenceforløb i neuropsykologisk udviklingsleg i dagplejen, tilknytning, selvregulering og samspil - 2025
Husdyr
Jeg har en kat, som er meget ude, samt fisk både ude og inde.