Hverdagsliv
Dagsrytme
Dagen starter med en stille morgenstund med morgenmad til kl. 7.30, hvor vi tilbyder minimælk, havregryn og rugfras. Vi gør meget ud af at morgenstunden skal være rolig, tryg og hyggelig. Der er altid kaffe og te på kanden til forældre.
Vi har en "vinke voksen" som kan hjælpe børnene med at få en god start på dagen og få sagt farvel til mor og far. Vi vinker fra vores vinkestol ved indgangen, derefter går den voksne med barnet ind til leg og samvær med de andre.
Om formiddagen er der frugt ud i køkkenet, ofte hjælper børnene til i køkkenet med at skære ud og gøre klar. Frugten serveres på fællesfade i enten fællesrummet, på stuen eller på legepladsen i de varme måneder.
Herefter fordeler børnene sig på vores værksteder: enten i fastelagte grupper eller efter eget valg.
Børnene mødes i deres spisegrupper kl. 10.45. Her starter vi med en samling, hvor vi enten synger, laver mundmotorik, laver rim og remser, fortæller historier, laver sanglege m.m. inden vi sætter os til bordet.
Vi spiser eftermiddagsmad omkring kl. 14.00, om fredagen lidt før.
Turdag
En gang om ugen er vores mellem og ældste gruppe på tur, som ofte går til skolen eller spejderhytten, hvor vi har fantastiske områder børnene kan udforske og gå på opdagelse. På disse ture, har vi lækre madpakker med, børnene har selv drikkedunk med hjemmefra.